Om afdelingerne
Afdelingerne på Elvergården
Elvergården består af Intern skole og to døgnafdelinger med 8 børn på hver.
Elvergården modtager såvel drenge som piger.
På afdelingerne er der tilknyttet 8 pædadgoger, 1 afdelingsleder, 1 husassistent og 1 rengøringsassistent.
Der ud over er der tilknyttet 2 lærere samt psykolog og socialrådgiver.
Alle børn bor på Elvergården i den tid de er indskrevet. De bor på enkeltværelser og deler toilet med 1 - 2 andre børn.
Der er altid medarbejdere på arbejdet - døgnet rundt. Det betyder at der altid er nogen til at støtte børn der måtte have helt særlige behov, hvis de vågner om natten.
Kontaktpædagog
Det er primært pædagoger og lærere der har den daglige og direkte kontakt med børnene.
Alle børn får i forbindelse med indflytning på Elvergården, tildelt en særlig voksen, kontaktpædagog, der tager ansvar for de fleste forhold omkring børnene, såsom tøjindkøb, læge- og tandlægebesøg, støtte til barnet med praktiske ting eksempelvis, at holde tøj og værelse. Nogle børn kan ikke dette selv og får derfor helt særlig støtte til dette.
Det er også kontaktpædagogen og afdelingslederen i tæt samarbejde med socialrådgiveren og psykolog der sikrer, at alt betydningsfuld information omkring praktiske- og behandlingsmæssige forhold og samarbejdet i øvrigt bringes til drøftelse i det tætte og vigtige samarbejde med forældre.
Kontaktpædagogen har ligeledes ofte en central rolle i forhold til særlige og målrettede behandlingsaktiviteter. Eksempler på dette kan være særligt tilrettelagt kontakttid, hvor særlig støtte af såvel praktisk som terapeutisk karakter. Dette vil blive planlagt i forbindelse med konferencer mv.
Om hverdagens rytme: Hvordan er en hverdag, hvad skal man hvornår, aktiviteter, sengetider, ture og meget mere: se mere under den enkelte afdeling Grøn Blå
Skolen
Elvergården råder over egen intern skole. I skolen er der
tilknyttet 5 lærere, 1 pædagog og 1 skoleleder. Alle børn modtager
undervisning i det omfang de er parate. Elvergårdens skole er
oprettet efter lov om folkeskoler §20. stk 2.
Undervisningen er tilrettelagt ud fra det enkelte barns aktuelle
ressourcer og behandlingsbehov. Se i øvrigt mere på siden
"Skolen"
Dagelever
Elvergården kan tilbyde op til 3 eksterne dagambulante behandlings- og undervisningspladser. Disse børn indgår i de daglige behandlings- og undervisningsforløb.
For dagambulante elever kan der efter særlig aftale mellem forældre, sagsbehandler og Elvergården aftales pasningsordning i ferier og undervisningsfri perioder. Der kan tillige aftales et supplerende behandlingstilbud i forbindelse med dagambulant skolegang.
Samarbejde med familier
Ud over det ordinære samarbejde vedrørende Børnenes udviklingsforløb mv, er aftaler om ferier, weekender, telefontid og andet, også en del af samarbejdet mellem familien og Elvergården.
I ferier og ca. hver anden weekend skønner vi, af hensyn til børnenes varierende udviklingsbehov, at de er på Elvergården og medvirker til de særlig tilrettelagte aktiviteter. Se i øvrigt forældresamarbejde.