Målgruppe

Målgruppe for døgnbehandling på Elvergården

Normalt begavede drenge og piger som på henvisningstidspunktet er i alderen (5)6 -10 (11) år, hvor tidligere og ofte tidlige relationserfaringer er internaliseret og har udviklet sig til omfattende relations- og tilknytningsforstyrrelser.

Når et barn henvises til Elvergården frem for eksempelvis plejefamilie eller opholdssted, er det fordi, det af en kommune og i psykologiske undersøgelser mv. er vurderet, at barnet har så omfattende personlighedsmæssige vanskeligheder, at det har behov for et helt særligt tilretelagt udviklingsmiljø. (intensivt behandlingsbehov).

Børnene har ikke udviklet indre kontinuitet, selvfølelse og personlighedsmæssige strukturer, så de kan skelne mellem indre følelse og tilstand og den ydre virkeligheds realitet; herunder at børnene ikke kan leve op til de normer og krav, der møder dem i hverdagen, de har eksempelvis vanskeligheder med behovsudsættelse og affektkontrol.

Det drejer sig om:

Børn der er svært traumatiserede i deres første leveår, eksempelvis som følge af pludselige tab, mangelfuld omsorg, fysiske, seksuelle og/eller psykiske overgreb samt mange skift både hvad angår relationer, institutioner og bopæl. Børnene har tidligt i livet har haft belastende samspilsoplevelser, som er blevet internaliseret, og som derefter har udviklet sig til omfattende relations- og tilknytningsforstyrrelser.

Børn med kompromitteret realitets evne, alvorlige forstyrrelser i deres selvopfattelse og relationer til andre mennesker. Det vil bl.a. sige:

  • Børn med træk af borderline/grænsepsykotiske tilstande.
  • Svært neurotiske børn.
  • Børn med træk af tidlig frustration.

Aldersgruppe:

Børnenes alder på anbringelsestidspunktet er afgørende for det potentielle udbytte af behandlingen.

Elvergården modtager derfor fortrinsvis børn der på henvisningstidspunktet
er i alderen 6-10 år. afvigelser fra dette kriterie kan forekomme afhængig af det konkrete barns aktuelle problematik.

 

Mere om målgruppen

Elvergårdens målgruppe består af børn, der personlighedsmæssigt kan siges at være dårligt integreret. Med dette henvises der til børn, som for tidligt i deres tilværelse har måtte skabe deres eget liv, før de faktisk var modne til det. Børnene havde hverken biologiske eller psykologiske færdigheder, til at kunne håndtere de problemer, de har mødt i deres opvækst. For mange af børnene har denne problemstilling ført til en overfladetilpasning til tilværelsen. En tilpasning, der når man er kortvarigt sammen med dem ser ud til at virke. Der er dog tale om et liv, hvor mange af børnene ikke oplever nogen forpligtigelse. Mange af dem har en fattig indre verden, hvor de ikke har en oplevelse af velbefindende. Børnene mangler, hvad psykologer kalder en indre kerne.

Børnene fejler ikke noget fysisk/organisk, men de har betydelige vanskeligheder med at klare selv små frustrationer og forandringer. Når de møder disse i samværet med andre eller alene, udløser det ofte panik, intens vrede og mistro.

Overordnet har børnene vanskeligt ved at forholde sig til andre mennesker. De har svært ved at tro på dem (de mangler tillid). De forventer tit det værste fra andre, og skaber selv situationer, hvor det værste faktisk sker for dem. Dette hænger sammen med, at de frygter og tror at de bliver afvist, og at de faktisk i deres omvækst har oplevet mange afvisninger. Som et resultat heraf har de vanskeligt ved at tro på, at de kan blive mødt med omsorg.

Enkelte af børnene går fra det ene sammenbrud til det andet og mange af dem befinder sig ofte i en følelsesmæssig tilstand af kaos og motorisk uro. De går i panik, hvis de oplever sig begrænset af omverdenen. Mange af børnene er psykologisk udleveret til deres eget ubevidste. Børnene er i kontakten til andre stærkt svingende. Det ene øjeblik kan barnet opleves venligt og imødekommende for kort efter at true med død og ødelæggelse. Børnene har svært ved at skelne mellem indre og ydre, hvad der kommer fra dem selv og, hvad der kommer fra omgivelserne. Deres realitetsevne er reduceret.

Generelt er der tale om børn der har svært ved at styre og integrere egne impulser, og at afstemme disse i forhold til omverdenens forventninger og krav. På mange måder er børnene ikke i stand til at tage ved lære og bygge videre på egne erfaringer.

Psykologisk taler man om Jeg-svage børn, hvor Jeg'et henviser til den del af personligheden der er delvist bevidst, og som skal styre barnets drifter og impulser i forhold til normer og værdier/krav.

Børnenes personlighedsudvikling er afvigende i en sådan grad, at de har brug for at blive mødt anderledes end andre børn for at udvikle sig.